
Vi søger en landbrugsmaskinmekaniker til at styrke vores værksted i Brande yderligere.
Vi tilbyder en stilling med alsidige opgaver i en innovativ gartnerivirksomhed med gode værkstedsfaciliteter og en moderne maskinpark.
Du vil blive en del af et erfarent team på værkstedet, der servicerer og vedligeholder landbrugs- og specialmaskiner.
Du har:
- En relevant uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker eller tilsvarende
- Evnen til at bevare overblikket og finde løsninger
- Lyst til at være en del af en virksomhed med en teamorienteret tilgang
- Gerne truckcertifikat
- Kørekort B og gerne C
Personlige kvalifikationer:
- Selvstændig, serviceorienteret og kvalitetsbevidst
- God til at holde overblikket
- Åben og samarbejdsvillig
- Fleksibel og omgængelig
- Behersker gerne engelsk i daglig tale
Vi tilbyder:
- En spændende stilling indeholdende et stort ansvar og spændende udfordringer.
- Ansættelse i en virksomhed som lægger stor vægt på gode muligheder for faglig og personlig udvikling, høj medarbejdertrivsel, et uformelt miljø og godt humør.
Arbejdssted: Grarupvej 15, 7330 Brande
Du er meget velkommen til at kontakte produktions- og driftsdirektør Jonas Lauth Pedersen på tlf. 9718 2221, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning samt CV bedes sendt til: job@maanssons.dk. Vi afholder løbende samtaler indtil rette kandidat er fundet.
Axel Månssons bedrift omfatter produktion af økologiske æg fra 231.000 økologiske høns, ligesom der produceres en mangfoldighed af grøntsager på 1.110 ha, og almindelige landbrugsafgrøder på ca. 700 ha. Vi ønsker at skabe en rød tråd fra produktionen af økologiske æg og grøntsager på bedriften til servicering af vore gæster på gården, i gårdbutikken, og på Hotel Dalgas. Bæredygtighed og cirkulær tankegang er helt centralt i bedriften. Således omsættes husdyrgødning og restbiomasse fra jordbruget til opgraderet biogas i Nature Energy Månsson, mens den afgassede biomasse nyttiggøres i grøntsagsproduktionen. Koncernen har hovedsæde i Brande i lyse og moderne faciliteter. Konkurrenceevnen er baseret på et stærkt produktprogram, udpræget kundeorientering, kort reaktionstid, samt høj leveringsevne og høj kvalitet.