
Vores GPS-styrede lugerobot, var også genstand for stor opmærksomhed, da vi holdt åbent hus i forbindelse med den økologiske demohave i august 2011. Lugerobotten, der benyttes i vores økologiske produktion, kan meget præcist luge rundt om hver enkelt plante ud fra et forudprogrammeret mønster, som styres via GPS. Der er mange fordele ved at benytte en robot fremfor mennesker til at udføre lugearbejdet, men især er det en gevinst for miljøet og samtidig sparer vi mange mandetimer ved at lade en maskine udføre det meste af arbejdet.