
Landbrugselev med speciale i planter/specialafgrøder
Har du stor interesse i markarbejde og maskiner, i samspil med anvendelse af noget af den nyeste teknologi?
Ønsker du at være en del af et fællesskab, som brænder for at løfte opgaverne i flok?
Vi søger endnu en landbrugselev, der, i samarbejde med et engageret team, varetager det daglige markarbejde.
Et elevforløb hos os tilrettelægges, så du bliver klædt skarpt på til en fremtid indenfor moderne, bæredygtigt og økologisk landbrug.
Du vil få indsigt i opgaverne ved sidemandsoplæring, og i takt med at du udvikler dig, får du tildelt dine egne selvstændige opgaver og ansvarsområder.
Som person er du:
- Nysgerrig
- Engageret
- Motiveret for at lære nyt
- Gerne over 18 år og har kørekort
Uddannelsesbaggrund:
- Du har gerne afsluttet hovedforløb 1 på landbrugsuddannelsen
Bolig:
- Mulighed for at tilbyde dig leje af bolig
Arbejdssted:
Grarupvej 15, 7330 Brande
Har dette fanget din interesse?
Kontakt da produktions- og driftschef Jonas Lauth Pedersen på tlf. 5188 8451, eller send kortfattet ansøgning til job@maanssons.dk
Vi afholder løbende samtaler indtil rette kandidat er fundet.
Se mere HER: YouTube.com_At være elev hos Månsson
Axel Månssons bedrift omfatter produktion af økologiske æg fra ca. 230.000 økologiske høns, ligesom der produceres en mangfoldighed af grøntsager på 1.200 ha, samt almindelige landbrugsafgrøder på ca. 900 ha. Vi ønsker at skabe en rød tråd fra produktionen af økologiske æg og grøntsager på bedriften til servicering af vores gæster i gårdbutikken og på Hotel Dalgas.
Bæredygtighed og cirkulær tankegang er helt centralt i bedriften. Således omsættes husdyrgødning og restbiomasse fra jordbruget til opgraderet biogas i Nature Energy Månsson, mens den afgassede biomasse nyttiggøres i grøntsagsproduktionen.
Koncernen har hovedsæde i Brande i lyse og moderne faciliteter. Konkurrenceevnen er baseret på et stærkt produktprogram, udpræget kundeorientering, kort reaktionstid, samt høj leveringsevne og høj kvalitet.