
Vi høstede gode erfaringer med Romanesco fra den økologiske demohave i 2011. Vi syntes derfor, det kunne være sjovt, at dyrke den i lidt større skala i år. Romanesco er en krydsning mellem broccoli og blomkål, der er nært beslægtede. Kålhovedets smukke struktur ligner næsten et landskab på en fremmed planet og dens finurlige former kan i øvrigt sættes på matematisk formel.
Romanesco har en mildere og lidt sødere smag end dens nære slægtninge, Broccoli og blomkål. Kålen er desuden rig på C, K og A vitamin samt kostfibre og indeholder mere protein end broccoli og blomkål. En spændende grønsag, som vi håber har en fremtid på danskernes menukort.
Sæson: Uge 30-43