Vores nye profilbrochure, som du kan downloade. Her kan du læse sidste nyt om virksomheden, se vores aktuelle produktsortiment, samt hvornår produkterne har hovedsæson.
God fornøjelse 🙂
Af Dorrit

Vores nye profilbrochure, som du kan downloade. Her kan du læse sidste nyt om virksomheden, se vores aktuelle produktsortiment, samt hvornår produkterne har hovedsæson.
God fornøjelse 🙂
Af Dorrit

Italy – here we come!
Axel Månsson A/S og 14 andre danske fødevarevirksomheder er med, når kronprinsparret og to danske ministre tirsdag tager til Rom.
Den danske delegation skal præsentere italienerne for danske fødevarer, og det er især de friske økologiske grønsager, som vi håber vil falde i italienernes smag.
Udover fremvisning af produkterne på foto og film, vil grønsagerne fra Brande også blive anvendt til madlavning. Det sker i forbindelse med et såkaldt Gastro Event, hvor to danske og to italienske kokke tryller med danske råvarer. Hertil har vi pakket en lækker pakke med friske sæsonvarer, som kokkene skal lege med.
Vi har i forvejen en fornuftig aftale med eksport af icebergsalat til Italien, gennem adskillige år, så vi ved, at italienerne har en vis forståelse for danske kvalitetsprodukter. Nu vurderes det, at tiden er moden til at introducere økologiske varer, som er produceret med en bæredygtig indstilling til produktionen, og med fødevaresikkerheden i højsædet.
Det tre dage lange eksportfremstød foregår i Rom, hvor det er nemmest at komme i kontakt med de landsdækkende supermarkedskæder og andre relevante kunder.
Læs mere her: https://danishroyalvisit.dk/italy2018
http://nyheder.tv2.dk/2018-10-31-kronprinsparret-i-audiens-…
https://landbrugsavisen.dk/kronprinsparret-pr%C3%A6senterer-dansk-b%C3%A6redygtighed-i-italien
http://kongehuset.dk/kalender/kronprinsparret-deltager-i-eksportfremstoed-i-italien-1
Af Dorrit

SÅ er det i morgen mandag d. 1. oktober, at Landbrug & Fødevarers nye kampagne ‘Noget af det bedste i verden’ går i luften.
Iceberg salat fra markerne i Brande er et af de produkter, som portrætteres. Salaten følges til slutkunden på markedet i Verona. Italien er nemlig et af de steder, som Månssons salat eksporteres til hver sommer.
Kampagnen vil kunne følges som små rappe tv-spots på TV2, TV2news og Kanal 5, samt på sociale medier som facebook og youtube, og alle film vil fra d. 1. oktober kunne findes på deres eget hjemmesideunivers www.lf.dk/noget-af-det-bedste
Læs mere på https://landbrugsavisen.dk/ny-kampagne-v%C3%A6kker-stoltheden
Enjoy!

Af Dorrit

TAK for besøget til alle vores gæster.
I kom igen i år i et antal, som slog rekorden 💪
Vi var 4.414 i år. Fantastisk!
TAK til alle de skønne, trofaste, engagerede hjælpere og kollegaer.
TAK for deltagelse af dejlige samarbejdspartnere som var med til at nuancere aktiviteterne.
Endnu engang en fornøjelse at se tilbage på en dejlig Åbent Landbrug 2018-dag!
Vi er stolte og beærede over, hvor mange som har lyst til at komme og fælge vores aktiviteter, og høre om, hvorledes moderne økologisk produktion af grønsager og æg foregår.
TAK 💚
Læs mere om arrangementet her: https://www.gartnertidende.dk/tvaerfaglig/nyheder/2018/en-paa-opleveren#.W7DxgPkzaUm
samt på Axel Månsson A/S facebook profil, hvor du også kan se mange flere fotos fra den skønne dag.











Af Dorrit

Axel Månsson A/S leverer produkter til Det danske Kokkelandshold.
Der arbejdes ihærdigt på at få menuen klar til VM i Luxembourg i november.
Undervejs er der afprøvet testmiddage på et udvalgt publikum, sponsorer, og der har også været billetter til salg til de forskellige events.
Vi ønsker Held og Lykke til holdet!
http://www.kokkelandsholdet.dk/


Af Dorrit

Der er aktiviteter over hele gården, og du kan også komme med en traktor og vogn med ud i grønsagsmarkerne.
Vi har en kæmpe gruppe af skønne, frivillige hjælpere, som sammen med vores faste, erfarne personale står klar til at vise frem, forklare om stedet og hjælpe dig.
Igen i år har vi et væld af spændende oplevelser klar til dig, og også i år har vi fundet på noget nyt, og har nye samarbejdspartnere.
Gode parkeringsforhold, også til cykler og handicappede.
Se listen over aktiviteterne her nedenfor, i alfabetisk rækkefølge:
Bimark, information om bier og biodiversitet, og salg af honning
Børneworkshop m. konkurrence v. Uhre Friskole
Bålplads m. snobrød og halmlegeplads
Demohave m. nye økologiske produkter (m. rundvisninger)
Frieserheste. Trækketure og show med Frieser Nord
Fåreklipning og demonstration af hyrdehund v. Fåremanden
Grønsagsbiograf & popcorn
Gårdbutikken Månsson m. salg af mange øko-produkter
Hønsegård, øko-hønsene lukkes ud
Infobod, med gårdkonkurrence
Info om økol. ægproduktion sammen m. Hedegaard Foods, som laver scrambled eggs & bacon
Kørsel med traktorer til grøntsagsmarkerne m. erfarne guider
Markedsplads med salg af gårdens økologiske produkter
Maskinværksted og maskinhuse m. højteknologiske maskiner
Nature Energy Månsson – økologisk biogasanlæg (m. rundvisninger)
Pluk-selv-salg af økologiske sukkermajs, græskar og solsikker
Råvarelager og grønsagspakkeri (m. rundvisninger)
SalatTøsen showkøkken
SalatTøsen streetfood
Salg af økologisk is fra Engmark Is
Salg af økologisk kaffe, the og kage
Salg af økologisk mad og drikkevarer
Salg af økologisk ost fra Thise mejeri
Smagsprøver af gårdens økologiske produkter
Snilde køkkenredskaber fra Eriksminde
Veteran-landbrugsmaskiner
Dagens program:
• Økohønsene lukkes ud – Kl. 11.00
• Information om økologisk ægproduktion hos Axel Månsson (mini-speaks) – Kl. 11.10 og 13.30
• Rundvisning råvarelager, grøntsagspakkeri, løgpakkeri og optisk sorterer – Kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 og 15.00
• Traktorkørsel i grønsagsmarkerne m. erfarne guider – Kører løbende efter behov
• Rundvisning på det økologiske biogasanlæg Nature Energy Månsson – Kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 og 15.00
• Showkøkken SalatTøsen – Kl. 12.00 og 14.00
• Rundvisning i Demohaven m. snak om innovation og nye økologiske produkter – Kl. 11.00 og 13.00
• Udtrækning af vindere af gårdquiz´en – Kl. 12.00 og 15.00
• Trækketure på frieserheste – Kl. 12.15-13.45 – løbende efter behov
• Friesershow med Frieser Nord – Kl. 12.00 og 14.00
Vi ses!

Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.
Bedriften har modtaget Økologisk investeringsstøtte til maskiner til økologisk markdrift, grøntsagsproduktion, og i forbindelse med udvikling af den økologiske ægproduktion. Samlet set er formålet med de støtteberettigede investeringer at fremme den økologiske produktion på ejendommen.
Tilskud til dækning af gylletanke: Under j.nr. 24-0065321 er der opnået tilsagn om tilskud til reduktion af ammoniakemission ved etablering af overdækninger på gylletanke.
EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne